Med rødder i udlandet - Bog - Side 69
…har du forresten også hørt at...
Mellem to kontinenter
Hovedparten af Tyrkiet ligger på den Anatolske halvø i Asien,
mens en lille del af landet ligger på Balkanhalvøen i Europa. De
to dele er adskilt af Bosphorus-strædet, hvor landets største by
Istanbul også ligger. Dermed er Istanbul den eneste by i verden,
der ligger på to kontinenter. Med knap 15 millioner indbyggere
er Istanbul Europas største by. Byen opstod under Romerriget
og er kendt for sine historiske seværdigheder som Hagia Sophia,
Topkapipalasset og Den blå moské.
Grækere, persere og romere
Siden blev halvøen erobret af grækere fra vest og persere fra øst,
før hele området blev erobret af Alexander den Store. Derefter
blev området opdelt i mindre kongeriger, som blev del af det romerske imperium. Den romerske kejser grundlagde byen Byzans,
som romerrigets østlige hovedstad. Den skiftede senere navn til
Konstantinopel og siden Istanbul. I dag er størstedelen af Tyrkiet
muslimsk, men landet regeres officielt som en sekulær stat, hvor
religion og politik er adskilt.
En gammel
civilisation
Tyrkiet er blandt de steder i verden,
hvor der længst tid har været byer.
Tempelruinerne Göbekli Tepe i det
sydøstlige Tyrkiet er dateret til at være
over 11.000 år gamle, hvilket gør dem
ældre end både Stonehenge og GizaPyramiderne i Ægypten. Det første
større rige menes at være opstået her for
knap 4.000 år siden. Grundlaget for de
tidligste indo-europæiske sprog, som
siden blev til græsk og latin, menes også
at være opstået her på den Anatolske
halvø.
Tyrkerne elsker spa
En fodbold-gal nation
Det tyrkiske bad, eller hamam, er en
vigtig del af tyrkisk kultur. Hamamer
findes i hele Tyrkiet men er også
udbredt i resten af Mellemøsten. De
er også udbredt på Balkanhalvøen, i
Ungarn og på Krim-halvøen, som alle
engang var del af det Osmanniske Rige.
Det tyrkiske landshold har deltaget i VM-slutrunden fem gange
og vandt i 2002 bronze med sejr over værtsnationen Sydkorea.
11 sekunder tog det den tyrkiske spiller Hakan Sükur at score
det første mål i kampen. Dermed har Tyrkiet verdensrekorden i
hurtigst scoret mål i en VM-kamp. Hjemme i Tyrkiet er Istanbulholdet Galatasaray den mest vindende klub.
Det kurdiske nytår
Newroz er navnet på det kurdiske
nytår. Ifølge sagnet markerer helligdagen
kurdernes befrielse fra den onde kong
Dahaks rige. Fejringen af Newroz
finder sted den 21. marts, hvor der er
forårsjævndøgn. Festlighederne afholdes
normalt fra den 18. til den 24. marts.
I de dage hører man ofte sætningen
»Newroz pîroz be«, som betyder
’glædelig Newroz!’
Det kurdiske mindretal
Kurderne er Tyrkiets største minoritet og udgør godt en femtedel
af landets samlede befolkning. Ligesom kurderne i nabolandene
Iran, Irak og Syrien har de tyrkiske kurdere længe kæmpet for at
få deres eget land.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 69