Med rødder i udlandet - Bog - Side 29
Emil
Emil er født i Danmark af iranske
forældre. Han husker sin barndom
som god, men til tider forvirrende,
da den var præget af flere kulturer:
Den danske i skolen og den iranske
i hjemmet. Men også af det rå liv i
Tingbjerg og det langt roligere skoleliv på Østerbro, hvor han havde
sine venner og gik til fodbold.
”Som barn tror jeg, det fedeste er
at passe ind og være ligesom alle
andre”, siger han.
Hans mor arbejdede som frisør, og
det var ikke let både at lære dansk
og tjene penge samtidig. På Østerbro-skolen, hvor de fleste havde
danske forældre, syntes Emil til
tider det var lidt pinligt, at moren
ikke var så god til sproget.
Men i dag ser han anderledes på
det. Han føler, at hans opvækst
med de mange indtryk og social
navigering har givet ham en evne
til at møde alle slags mennesker og
lære af dem.
”Kommer du fra en barndom, hvor
du har brugt meget tid på at spejle
dig i dine meget forskellige sociale
relationer, får du faktisk et ret godt
springbræt til at møde alle slags
folk”, siger han.
Udover sproglige og kulturelle
forskelle var også andre værdier i
spil. I Iran ses det som vigtigt at få
en god uddannelse og opnå status.
Er der problemer i familien pakkes
de ofte væk for ikke at tabe ansigt
udadtil.
Selv mener Emil, at det aspekt af
kulturen betød, at han ikke altid
forstod eller viste sine følelser
udadtil så meget som barn. Til
gengæld var han socialt begavet og
meget glad for matematik og logisk
tænkning.
”Havde jeg problemer, undgik jeg
ofte at gå følelsesmæssigt ind i det,
men tacklede dem ved at anskue
dem logisk”, siger han.
Derfor var han også lidt af en ørn
til de naturvidenskabelige fag.
Især biologi fascinerede ham med
dets fokus på kroppen og alle dens
funktioner. Og han satte barren
højt for ny viden.
Efter gymnasiet startede Emil på
en fysioterapi-uddannelse, men
droppede ud efter to år. Han mente ikke, han blev udfordret nok. I
stedet tog han på et års rejse rundt
i verden, som blandt andet bragte
ham til sit andet hjemland, Iran.
Selvom Emil er født og opvokset
i Danmark, har Iran aldrig været
fremmed for ham. Han taler
farsi og har stadig relationer til sin
iranske familie, som han jævnligt
besøger.
Sabbat-året bragte ham også til Italien og rundt i Østasien, hvor han
løb marathon. Og så fik han også
tid til at aftjene værnepligt.
Efter sine rejser genoptog Emil
studierne og læser nu på DTU.
Han tager snart eksamen og starter
derefter på en kandidatuddannelse
i teknisk biomedicin med fokus på
forskning og kunstig intelligens.
”Her kan jeg virkelig nørde og bruge mit hoved. Jeg vil gerne forske
og forebygge større epidemier, lave
moduleringer over sygdomme og
brede dem ud til flere mennesker”,
siger han.
Ud over sine studier og ambitioner
holder Emil fast i sin fascination
for rejser og fysisk udholdenhed.
”Det er sjovt at presse sig selv på
forskellige måder og se, hvor langt
man kan komme i ubehagelige
situationer. Derfor planlægger
jeg mange flere marathoner rundt
omkring i verden i fremtiden”,
siger han.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 29
